Det er aldrig nemt at skubbe et budskab ud til et publikum. Der er hundredvis af kanaler, du kan bruge, og så er der en overset, meget simpel og gratis en, som de fleste overser: Din e-mailsignatur!
Alle ønsker at have en pæn signatur i bunden af deres e-mails. Den indeholder ofte generiske ting som dit navn, titel, hvor du arbejder, nogle kontaktoplysninger og måske firmaets logo.
Hvis du bruger din signatur rigtigt, kan den blive et hemmeligt våben, der hjælper dig med at sælge mere og give en bedre service til dine kunder.
Dette indlæg indeholder tre simple råd om, hvordan du kan supercharge din signatur, så den arbejder for dig.
Vis vigtige oplysninger
Lad modtageren vide, hvem der skriver til dem. Inkluder altid vigtige oplysninger som:
- Dit navn & titel/stilling
- Firmanavn og logo (sørg for, at logoet er et link til din hjemmeside)
- Direkte kontaktoplysninger
Dette tjener det formål at lade modtageren vide, hvem de taler med. Ingen ønsker at tale med en ansigtsløs virksomhed, så jo mere personlig du kan gøre det, jo bedre.
Angiv relevante links og oplysninger
Tilføj links til din hjemmeside og sociale medieprofiler for nemt at komme i kontakt med dine kunder. Inkluder også relevant serviceinformation, såsom dine åbningstider, links til FAQ, hjælpcenter, returformularer osv.
Formålet med dette er at gøre det lettere for modtageren at finde oplysninger om din virksomhed, som de ofte har brug for.
Tilføj kampagner
Den virkelige kraft ligger i at tilføje dine aktuelle kampagner til slutningen af din signatur. Jo mere specifik du kan være, jo bedre. Fx:
- Black week: Spar op til X% på ABC
- Gratis fragt på alle ordrer over X
- Få de første X måneder gratis, hvis du tilmelder dig før Y
Det er så simpelt, som det lyder. Forestil dig nu, hvor mange flere mennesker der vil blive eksponeret for dine budskaber, hvis hele dit team tilføjer det til deres e-mailsignatur.
Her er et eksempel på, hvordan det kan gøres:

I sidste uge udgav vi en ny funktion, der giver dig mulighed for at oprette din egen signatur i Herodesk. Husk at anvende læringerne fra dette indlæg på din egen.